|
Medvirkende:
|
Povl
Dissing, Dissing, Las og Dissing
Skærslipperens forårssang Endvidere medvirker bl.a. Torben Kjær, Leonardo Pedersen, Ole Skipper Moesgaard, Perry Stenbäck, Peter Brander, Martin Jønsson. |
| EXLCD 30094 | |
| Bestil her 149.- kr plus porto | |
Om
pladen og Sigfred Pedersen
Jeg plukker fløjlsgræs og ridderspore fremføres af Line Felding, Sidse Holte og Franka Abrahamsen - også kaldet Urolige Hjerter |
Sigfred Pedersen 100 år Landets bedste visesangere hylder den bramfri digter Sigfred Pedersen på hans 100 års dagViser som Tørresnoren,
Katinka Katinka og Nu går våren gennem Nyhavn er
blevet til klassikere i den danske sangskat. Skrevet af
viseforfatteren Sigfred Pedersen, der ville være blevet 100 år den 10.
marts 2003. Han er det nærmeste vi kommer på et dansk svar på Evert
Taube. Til mange af hans viser knytter der sig sjove anekdoter, for eksempel skrev han en af sine allermest kendte sange, Katinka, Katinka, samme dag som han dumpede til embedseksamen. Hans kone Birthe var netop blevet færdig med at sy et smukt kludetæppe med motivet Katinka og Søren, da Sigfred kom hjem og nedslået meddelte eksamensresultatet. Han fik han øje på tæppet, gik ind til sig selv og lukkede døren. En time senere vendte han strålende glad tilbage med digtet om Katinka og Søren. Vennen og komponisten Niels Clemmensen satte siden hen musik til og gik til musikforlaget Wilhelm Hansen med noden, men forlaget afslog at udgive den med begrundelsen: ”Den sang vil aldrig blive sunget”. At Sigfred P. mestrede såvel det sørgmodige
som det lystige bevistes i 1933, hvor bogsamlingen ”Nye og sørgelige
Viser” udkom. I indholdsfortegnelsen satte Sigfred stjerner ved de
viser, der var sørgelige, og To hvide liljer og en knækket søjle var
en blandt 15 ud af i alt 35, der fik stjerne.
Om Skærslipperens Forårssang har Sigfred P. fortalt, at den beskriver en omvandrende skærslipper, der i hans barndom kom til landsbyen to gange årligt. ”Bønderne kunne ikke rigtigt lide ham, men jeg stjal min fars brændevinsflaske og lagde den op i høet til ham. Når han havde tømt den, sang han gamle markedsviser for mig”. Flere af Sigfred P.s kendte viser var
bestillingsopgaver, som for eksempel Med Amor som blind passager. Et
rutebilfirma i Herning havde jubilæum og kom på den ide at fejre det ved
at bestille en vise hos Sigfred P, og resultatet er Bussen, som sangen også
hedder. Ruten strækker sig fra Herning til Skjern.
Hans sange fik udbredelse på de sjoveste måder, som for eksempel Tørresnoren, der er skrevet i 1955 efter at Sigfred P. er flyttet til Sletten i Nordsjælland. Musikforlaget Imudico havde eneforhandling af visen og lod den trykke på brevkort, som blev solgt. Derfor kunne den ikke gengives i bogsamlinger. Til gengæld forekommer Tørresnoren med en frodig BH på en bronzemindeplade for digteren udført af billedhuggerne Eiler Madsen og Keld Moseholm og opsat på Harndrup gamle skole i 1986. Hans sange er moderne folkeviser, som på hyldestCDen viderebringes i en mundtlig tradition, måske ikke altid helt, sådan som sangen oprindelig er skrevet, men med de forandringer, der opstår, når man lærer sangen via andres mundtlige overlevering. Blandt
de medvirkende er Povl Dissing , der sammen med sine sønner og vennen Las
giver Skærslipperens forårssang i en Tom Waits inspireret version, Theis
Jensen med Nu går våren gennem Nyhavn også kaldet Søren Bramfris Vise,
Fin Alfred, Morten Alfred Høirup og Harald Haugaard med Labradorvisen,
Eva Madsen med Ravhjertet, Erik Grip med Katinka, Katinka –, og
Flemming Krøll med Nyhavnsnætter, Peter Vesth med Det pusler alle vegne,
mens Dræsinebanden synger Med Amor som blind passager. Trioen
"Urolige hjerter" bestående af de unge sangerinder Franka
Abrahamsen, Sidse Holte og Line Felding, bekræfter med deres Lørdagspigerne-inspirerede
version af Jeg plukker fløjlsgræs, at også de unge generationer kan
holde af Sigfred Pedersens lune. Peter
Abrahamsen synger sømandsvisen Anne Mari, og Henrik Strube fortæller om
to skikkelser fra Nyhavn Mørke Manja og Lyse Lis. Sigfred Pedersen er født i Harndrup på Nordfyn. Allerede som ganske ung begyndte han at digte, men tog først en cand. polit. embedseksamen og arbejdede i nogle år i et forsikringsselskab, før han valgte bohemelivet i Minefeltet i København. Sigfred Pedersen var særligt tiltrukket af Nyhavn, som med sine farverige skikkelser og sørgmuntre skæbner blev omdrejningspunktet for en meget stor del af hans digte og viser, som regel altid med en lille pudsig pointe i de sidste sætninger. Sigfred Pedersen og komponisten Niels Clemmensen, der i mange år satte musik til Sigfreds tekster, forestod med stor succes underholdningen på cafeer og kroer som Fugleburet, La Reine og Wessels Kro, som Sigfred Pedersen selv drev i nogle år. Københavnerlivet blev senere skiftet ud med mere landlige omgivelser i Nordsjælland, hvor han døde alt for tidligt i 1967. |