Kaj Munk i ord og toner

Musikalsk foredrag med tidl. højskoleforstander Hans Jørgen Møller og sanger og komponist Peter Abrahamsen tager rundt i landet.
NÆSTE KONCERT 4. januar 2023 i Sakskøbing Bibliotek kl 19.00
De fleste kender Kaj Munk som præst, dramatiker og samfundsrevser, men Kaj Munk havde også en romantisk, fabulerende og drømmende side. Dette kommer til udtryk i hans digte, som desværre ikke er så kendte og anerkendte som resten af hans værk. Det er meget sigende, at der kun er én sang i højskolesangbogen og én sang i den danske salmebog af Kaj Munk.
For at udbrede kendskabet til hans dejlige digte, der blandt andet kredser om kærlighed og forelskelse, har Peter Abrahamsen sat musik til en række af de mindre kendte digte. Koncerten veksler mellem musik og et spændende rids af Kaj Munks liv og levned, som Hans Jørgen Møller dokumenterer med oplæsning, avisudklip, dramatiske passager.

Senest har Peter og Hans Jørgen optrådt med koncertforedraget i Komdrup Kirke i september 2022.
På piano under “den Blå Anemone” som fællessang spillede Peter Søvad.