I 2020 tager jeg gennem landet og spiller Nis Petersen – en næsten glemt dansk digter, som de fleste dog kender som forfatter til “Sandalmagernes gade”.
Men Nis Petersen skrev mange digte, helt fantastiske digte, som siger nutidsdanskeren en masse.
Jeg gik igennem hans digte, og der er ikke tale om, at jeg har valgt nogle af Nis Petersens digte, de har simpelthen valgt mig! Sådan oplevede jeg mødet med Nis Petersens digte , før jeg begyndte at sætte musik til dem.
Nogle gange kan man se en lyrikers værker igennem og udfinde sig en håndfuld, men i dette tilfælde læste jeg Nis Petersens samlede digte og hørte simpelthen 10 af dem kalde på mig. De adskilte sig fra de andre ved at tale til mig, sige mig noget, som ramte lige ind i min egen virkelighed og i mine overvejelser om livet i dag. Det, der har vundet genklang hos mig, er Nis Petersens beskrivelser, fordi de taler til underbevidstheden; det er tydeligt, at de taler til et lag lige under overfladen.
I år kommer jeg ud til højskoler, mv og spiller Nis Petersens digte , som endte med at blive til CD’en Hvem rider gennem midnatsregn.
Du kontakter mig bare, hvis jeg også skal komme forbi jer 🙂
Om Nis Petersen
De fleste kender Nis Petersen som forfatter til romanen ”Sandalmagernes gade”. Men Nis Petersen var også lyriker, og mange kender digtene ”Forår ved Mariager Fjord” og ”Når kirsebærtræerne blomstrer”. Digtene ”De små børns smil” og ”Forlad os vor skyld” er tillige at finde i Højskolesangbogen.
Nis Petersen er født i 1897 i Vamdrup og er i øvrigt fætter til digterpræsten Kaj Munk. Han voksede op i Herning, hvor der i dag i Nygade 14 er opsat en mindetavle med påskriften “Rigere barndom end min har ingen haft. Nis Petersen”. Han tog en pæn realeksamen i 1914 og fik plads samme år som elev på Løveapoteket i Nakskov. Få måneder før han skulle til den afsluttende eksamen i København, afbrød han uddannelsen og blev senere journalist ved Holbæk Amts Venstreblad. Han førte i de følgende år et noget omtumlet liv i perioder præget af alkoholmisbrug og blev gift flere gange. Han boede en overgang hos sin søster i Viborg, hvor han påbegyndte ”Sandalmagernes Gade”. På husmuren i Store Sct. Mikkelsgade nr. 10 blev der siden også opsat en mindetavle for Nis Petersen, som boede her fra 1926 til 1929. Han tog til et år til Færøerne, siden til Waterford i Irland, men endte med at falde nogen lunde til ro i Laven mellem Silkeborg og Ry, hvor han døde af kræft kun 46 år gammel. I Laven er der rejst en buste af Nis Petersen: Bag på stenen er indhugget teksten: “Det sker vel, at sangeren segner. Det hænder, han glemmer sin ed. Des klarere lyser mindet om den, der usvigelig red.”
Litteraturanmelderen Hans Brix har i 1945 sagt om ham: ”Hans Sprog er Lava, nyligt størknet: Det gløder under Skorpen.” og ”Der var af Naturen gemt noget stærkt, tungt, farligt i Nis Petersen Sind. Han var ubændig i Sjælen, hans Bryst var Sæde for en smertende, konstant Uro.”
Hans fætter, digterpræsten Kaj Munk, sagde om Nis Petersen ved begravelsen i 1943: ”Mange Gange, naar jeg har læst ham, har jeg tænkt: »Hans Talent er dobbelt saa stort som dit«. ”